Tusinde hørte ’Vilddyr’

Folk strømmede til for at høre den tidligere voldsmand Tony Anthony, da han i sidste uge holdt foredrag i Danmark – her i Holstebro. Fangerne i Vestre Fængsel fik dog ikke lov at møde ham. – Vi svæver endnu, siger Britta Mortensen fra LM i Holstebro, som har været med til at arrangere en udadvendt møderække på tværs af kirker med ”Vildyr”-forfatteren Tony Anthony i de sidste to uger.I Århus var der for få pladser, over 400 mødte op, i Brønderslev var der 500, i Thisted 250, i Holstebro 950, i Middelfart 200, Odense 400, Toftlund 120, Agerskov 200…
I Holstebro tog ca. 60 imod Tonys tilbud om at gå frem til forbøn og tage imod Jesus.
Tony Anthony har fortalt sin livshistorie i bogen ”Vilddyr” (på dansk på ProRex forlag). Fra at være voldsmand blev han forandret gennem sin nye kristne tro – og nu fortæller han om, hvordan andre også kan opleve det samme.
Ud over foredragene var der også events på skoler, fx. Teknisk Gymnasium, Sct. Jørgens Skole og friskoler i Holstebro, Agerskov, Odense, Rønne folkeskole, ungdomsskolen i Mariager, botilbud som Betesda, Fasterholtgård, Randkløve, samt Mariager Højskole, Pinsekirken i Holstebro, Biblioteket i Rønne, foredrag for unge skatere på Bornholm, osv.
Tony – som selv har siddet i fængsel – skulle også have mødt fangerne i Vestre, som har læst hans bog. Men sikkerhedschefen stillede så mange krav, at det ikke var muligt. Til gengæld fik de lov at se en video, og på Cafe Exit mødte han tidligere indsatte.
Henri.